Referat fra mødet mellem Storå Ålaug og Holstebro Kommune.

Fredag den 19. juni 2020 afholdte Bestyrelsen møde med Holstebro Kommune med henblik på at komme i dialog med Kommunen om vedligehold og klimatilpasning af Storå.
Læs referatet på vedhæftet fil.

Referat fra borgermødet i Bur Forsamlingshus den 27 februar 2020.

 

Peter Offersen bød velkommen og fortalte kort om Storå Ålaug og dets arbejde. Derefter var der følgende indlæg:

 

Jolanda d´Graff, Landmand bosiddende ved Vemb:

Jolanda og hendes mand flyttede til Vemb for ca. 25 år siden, og driver en kvæggård. De har ca. 8 Hektar jord der pt. Står under vand pga. oversvømmelser fra Storå. Hun undrer sig over at man i Danmark vedligeholder sine bygninger mm., men når det kommer til vandløbene, sker der ikke så meget. I Holland er lodsejere forpligtiget til at rense og vedligeholde mindre vandløb på deres jorde 2 gange årligt, mens staten står for rensning og vedligeholdelse af de større vandløb og kanaler. Hun mener godt at man kan tage hensyn til naturen trods oprensning, da oprensningen foregår skånsomt.

 

Morten Lauge Fejerskov, Vandløbsrådgiver ved Niras:

Morten har arbejdet med vandløb i 25 år. Han fortæller at alle vandløb er forskellige og der ikke er nogen generel løsning, men man må se på de enkelte vandløb. Vandløbets evne til at afvande handler meget om dets fald ud til udløb. Gudenåens vandstand steg i gennemsnit 5mm om året frem til år 2004, og ca. 3,5cm om året efter. I år 2004 stoppede man med at grødeskære så hyppigt da man ønskede at tage mere hensyn til miljøet. Grøden kan ikke ligefrem stoppe vand gennemstrømningen, men det vil finde andre veje. Ulempen ved grødeskæring er at hvis man begynder, må man blive ved da det vil vokse som en græsplæne. Han foreslår at man målretter grødeskæring hvor det er nødvendigt, i stedet for som før, hvor man gjorde det på hele strækninger.

Mange vandløbsregulativer er ikke tidssvarende, og trænger til at blive revideret. Han forklarer at vandløbets vandføringsevne og vandstand ikke betyder det samme, og at vandføringsevnen kan godt være overholdt selvom åens vandstand er høj. Det er Kommunerne der er vandløbsmyndighed, og det er dem der står for opsyn med vandløbene. Han foreslår at det skal være åens ”vandstand” og ikke ”vandføringsevne” der skal være beskrevet i vandregulativerne, så borgere bedre kan gennemskue dem, og opfordre Kommunerne til at inddrage borgerne når regulativet skal revideres. Når oprensning finder sted, er det vigtigt at det sker under åens normale forhold, og indsatsen sker målrettet.

Herefter var der en del spørgsmål og input fra salen.

Dæmningen som Holstebro Kommune vil bygge, er kun for byens skyld. Når vandet frigives, vil det være bedst hvis det sker i impulser pga. sandaflejringer fra brinksiderne der har været oversvømmet.

”Is dæmning” i åen er et forslag men er ikke afprøvet.

Et Vand Laug øst for Hodsager har forelagt Kommunen et alternativt forslag til dæmningen for 5 år siden, men Kommunen ønskede ikke at arbejde videre på det.

Da udløbet sandes til fra vest forslås det at man i stedet for, pumper vandet det sidste stykke ud.

Førhen foretog man Åsyn sammen med lodsejere, som kunne vise hvor på strækningen der var problemer, det gør man ikke mere.

 

Jens Hejselbæk, Planteavlsrådgiver i Lemvig:

Landbrugets afgrøder passer ikke til den vandmængde vi ser i øjeblikket. Landbruget har brug for dræning af deres marker af hensyn til afgrødernes nærings- og iltoptagelse. Hvis der står vand på især dyrket jord i længere tid, så kan der udvikles lattergas, der er en drivhusgas. Den naturlige renholdelse af drænene ødelægges når markerne oversvømmes, og jordens bæreevne og jordstruktur brister.

 

Kristian Gade, Formand for Holstebro – Struer Landboforening:

Landboforeningen har repræsenteret lodsejerne ved forhandlingerne i projektet med klimatilpasning og dæmning, og er stolt af resultatet. Projektet vil kunne klare en 100-årshændelse. I Skjern er der lavet et pilotprojekt lig det man ønsker i Holstebro, bare i meget mindre målestok og mere simpelt, og det virker.

Landboforeningen har ikke modtaget henvendelser fra lodsejere der har oplevet at kommunen ikke har overholdt deres forpligtelser i åen med eks. Grødeskæring. Han har spurgt på forvaltningen som oplyser at der kun har været enkelte henvendelser. Ved Tvis er der en henvendelse som landboforeningen tager på tilsyn med, sammen med Kommunen når vejret og vandstand tillader det. 

Kommunen har overfor landboforeningen oplyst, at de har afholdt vandløbstilsyn den 7-8. februar 2020, og vandføringsevne og kote var overholdt.

Kristian slår fast at hvis man oplever forhold i åen der ikke er korrekte, skal man kontakte Kommunen eller Landboforeningen som gerne vil være behjælpelig.

 

Der deltog ca. 60 – 70 personer på borgermødet.

Referant Mette Munck.

Referat fra stiftende generalforsamling.

 

Referat fra stiftende generalforsamling til ”Storå Ålaug” på Gjæstgivergaarden Fønix:

 

I forlængelse af borgermødet d. 16. december på Restaurant Støberiet var der d. 9. januar 2020, kl. 19 indkaldt til stiftende generalforsamling på Gjæstgivergaarden Fønix.

Forud for den stiftende generalforsamling afholdtes et orienterende møde, der indledtes med valg af dirigent, referent og 2 stemmetællere. Til dirigent valgtes Steen Rasmussen (formand for Nørreå Ålaug og medlem af Danske Vandløb). Til referent valgtes Jørn Va-lentin (sekretær i Hf. Storåen 1958) og som stemmetællere Flemming Marker (borgere i Holstebro) og Kurt Thrue (formand for Hf. Storåen 1958).

Initiativtager til såvel borgermøde, som stiftende generalforsamling, Peter Offersen, indledte mødet med at redegøre for baggrunden for aftenens møde (se referat fra borgermødet).

Fra salen spurgte Peter Yssing til, om man havde taget højde for at den gamle spunsvæg ud for Vestervang fra 1970 indeholdt asbest fra Ålborg Portland Cementfabrik. Spunsvæggen var for længst ved at smuldre langs den vestlige åbrink, som ikke var indbefattet af renoveringen for år tilbage. Spunsvæggens levetid var i sin tid beregnet til ca. 25 år. Det havde borgergruppen bag mødet ikke været opmærksom på.

Biolog Flemming Kofoed viste en graf over oversvømmelser gennem tiden. Særligt de to sidste i 2011 og 2015 var interessante. Især fordi gennemstrømningen i 2015 var betragteligt større end ved oversvømmelsen i 2011, men med en mindre oversvømmelse til følge. Den eneste forklaring på dette fænomen kunne Flemming Kofoed udelukkende tilskrive den oprensning, der havde fundet sted efter oversvømmelsen i 2011. Vedligeholdelse virker. Og Flemming Kofoeds anbefaling gik derfor i denne retning frem for opførelse af den dæmning ved Mejrup Ådal, som Holstebro Kommune anbefalede.

Jens Hejselbæk, landboforeningskonsulent i Lemvig, præsenterede landbrugets interesse i afvanding. Landbruget har til alle tider haft brug for dræning aht. røddernes nærings- og iltoptagelse. Desuden befordrer dræning jordens bæreevne og jordstruktur. Hvis tilstrækkelig dræning ikke sikres, risikeres udvikling af lattergas. Og dermed øget CO2-ud-ledning. Jens Hejselbæks erfaring med kommunal forvaltning af vandløbene viste stor forskel fra kommune til kommune.

Torben Flemming Jensen og Kristian Nejsum, henholdsvis formand og sekretær for Storå Laug i Ikast-Brande, så det som tvingende nødvendigt, at interessenterne (Storå Laug og Ikast-Brande Kommune) samarbejdede frem for at modarbejde hinanden. De refererede til et forsøg i deres område, hvor kommunen havde dispenseret fra vandløbsregulativet og tilladt gps-styret, maskinel udgravning af å systemet. Således at vandgennemstrømningen øgedes gennem oprensning og gravning ned til den oprindelige kote. Problemet med den nuværende, manuelle grødeskæring er, at den ikke må foretages under det nuværende niveau, samtidig med at å-løbenes bund langsomt arbejder sig opad grundet aflejringer. Kristians anbefaling til Holstebro Kommune var derfor, at der dispenseres fra vandløbsregulativet til, at der foretages en gps-styret opgravning (oprensning og uddybning) med maskiner i Storåen vest for byen og ud til Nissum Bredning, hvor det er påkrævet. Det vil samtidig sikre, at der fremadrettet eksisterer sikre gps-styrede informationer vedr. å-løbets tilstand. For nuværende er der år imellem kommunens opmålinger.

Flemming Marker fra borgere i Holstebro, præsenterede Storåens turistmæssige og rekreative værdi. Før Holstebro blev en kulturens by, havde den bl. a. profileret sig på laksefiskeriet i Storåen. Af rekreative hensyn nævntes golfbanerne, kanosejladsen og fiskeriet. Alle gavnlige for byen, idet aktiviteterne ofte solgtes, som ”pakkeløsninger” med overnatning inkluderet.

 

Efter en kort pause genoptoges mødet og man gik over til den stiftende generalforsamling.

Peter Offersen præsenterede kort formålet med oprettelsen af Storå Ålaug og Steen Ras-mussen introducerede kort vedtægterne, som undergik en mindre ændring vedrørende medlemsskab. Vedtægterne vedtoges med 30 stemmer for og ingen stemmer imod.

Kontingentet fastsattes til 200,- pr. år.

Til bestyrelsen valgtes Kurt Thrue, Henrik Busk, Mette Munck, Jens Ruscher og Peter Yssing. Bestyrelsen konstituerer sig efterfølgende.

Til suppleant valgtes Peter Offersen.

Til revisor valgtes Flemming Marker.

Herefter opløstes forsamlingen.

 

 

referent

Jørn Valentin